Vepsisk er et østersøfinsk sprog, der skønsmæssigt tales af ca. 3000 vepser (2022), bosat vest og syd for Onegasøen i Russisk Karelen. De er alle tosprogede med russisk og bruger russisk selv i mange dagligdags sammenhænge. Antallet af vepsisktalende var tidligere mange gange større, men er dalet kraftigt siden 1950'erne på grund af undertrykkelse i Stalintiden, urbanisering og generel assimilation til russisk kultur.
I vepsisk findes der i modsætning til andre østersøfinske sprog ikke stadieveksling. Til gengæld har vepsisk 18 kasus, hvilket er flere end noget andet østersøfinsk sprog. Blandt de karakteristiske lydudviklinger er apokope (bortfald af vokal i sidste stavelse) i mange ord og udvikling af l til u mellem en vokal og en konsonant; begge dele ses fx i jaug 'fod' over for finsk jalka, der har beholdt den oprindelige østersøfinske form. Det vepsiske ordforråd præges af lån både fra nutidigt russisk, oldrussisk og nordvestrussiske dialekter.
Et skriftsprog baseret på det latinske alfabet blev forsøgsvis udviklet mellem 1932 og 1937. Siden 1970'erne har vepsisk sprog og skrift været genstand for fornyet interesse som udtryk for etnisk identitet, og i 1990 kom skriftsproget for alvor i brug i en let ændret udgave.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.