Et tankeeksperiment er et eksperiment, som af praktiske årsager ikke lader sig udføre, men som kan bruges i videnskabelige diskussioner til fx at illustrere konsekvenserne af en hypotese eller afklare en teoris indre konsistens. Ordet blev konstrueret af den danske fysiker og kemiker H.C. Ørsted, der selv gav følgende eksempel: "Lader os gjøre det Tankeexperiment at hensætte os paa Planeten Jupiter".
I 1900-tallet spillede tankeeksperimenter en stor rolle for udviklingen af kvantemekanikken; i denne sammenhæng anvendes ofte den tyske form Gedankenexperiment.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.