Passiv, diatese, hvis hovedfunktion er at nedtone agenten, dvs. den, der handler, mens patienten, dvs. den, der er genstand for handlingen, udgør det grammatiske subjekt, fx huset blev bygget på 14 dage.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet passiv kommer af latin passivum, afledt af pati 'lide, udsættes for'.
Passiv dannes enten ved en særlig bøjning af verbet, jf. latin Caesar interficitur (a Bruto) 'Cæsar bliver myrdet (af Brutus)' over for aktiv Brutus interficit Caesarem 'Brutus myrder Cæsar' eller på mange sprog ved konstruktion med verber som 'være' eller 'blive', jf. fransk César est assassiné (par Brutus) 'Cæsar bliver myrdet (af Brutus)'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.