Wolfgang Wagner, 30.8.1919-21.3.2010, tysk operaleder og instruktør; bror til Wieland Wagner og barnebarn af Richard Wagner. Fra 1951 var han administrativ leder og fra 1966 tillige kunstnerisk leder af Bayreuth-festspillene. Kunstnerisk og økonomisk havde Wieland Wagner genskabt festspillenes prestige efter nazismen og med sin engagementspolitik defineret dem som et eksperimenterende kunstnerisk værksted. I 2008 overtog Wolfgang Wagners døtre Eva Wagner-Pasquier (f. 1945) og Katharina Wagner (f. 1978) ledelsen af Bayreuth-festspillene.