Wings
Paul og Linda McCartney i forgrunden af gruppen Wings

Wings var en britisk rockgruppe, der eksisterede fra 1971 til 1980.

Wings var dannet af Paul McCartney med Linda McCartney (1942-1998), keyboard og sang, og den tidligere Moody Blues-guitarist og -sanger Denny Laine (1944–2023) som de øvrige gennemgående medlemmer.

Efter at The Beatles ikke havde optrådt live siden 1966, ønskede Paul McCartney på ny at arbejde og give koncerter med et band. Wings debuterede på små collegescener, men efter bl.a. udsendelse af albummene Band On The Run (1973) og Venus And Mars (1975) turnerede gruppen over hele verden. Liveoptagelser herfra er samlet på det tredobbelse album Wings Over America (1976).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig