Ruinerne af Whitby Abbey, grundlagt i 656.

.

Whitby er en engelsk havne- og tidligere hvalfangerby ved Nordsøen i North Yorkshire. Den har 13.200 indbyggere (2011).

Byen har siden middelalderen været en vigtig fiskerihavn, hvor bl.a. sild og hvaler har været af økonomisk betydning. Skibsbygning og søfart har været andre vigtige erhverv. Siden 1600-tallet har forskellige kul- og gasforekomster givet arbejde og indtjening til Whitby. I dag er også turisme af betydning. Whitby var tidligere et religiøst centrum og har ruiner af et kloster, Whitby Abbey, grundlagt i 656.

Synoden i Whitby

Synoden i Whitby afholdtes i 664 under forsæde af kong Oswy af Northumbria (612-670) for at afgøre, om den iro-keltiske kirkeform, som fulgtes ved bispesædet Lindisfarne, skulle følges eller den romerskkatolske, som herskede i York. Sagen afgjordes til fordel for den romerskkatolske kirkeform, hvilket fik afgørende betydning for kirken i England.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig