Vespa er et italiensk scootermærke, lanceret 1946 af den daværende flyfabrik Piaggio.
Faktaboks
- Etymologi
-
Mærkets navn betyder 'hveps' på italiensk.
Med sin selvbærende konstruktion, ensidigt ophængte hjul og sammenbygningen af motor, transmission og gearkasse brød Vespa med mange traditioner. I reklamen lagde man vægt på, at Vespa kunne køres i normalt tøj i modsætning til motorcykler.
Vespa blev forbillede for en lang række scooterkonstruktioner og har med ganske få modelændringer beholdt sin dominerende stilling til i dag. Der er siden 1946 produceret ca. 16 mio. Vespaer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.