.

The Independent, uafhængigt britisk dagblad, grdl. 1986 i London. The Independent blev grundlagt af journalister, der var utilfredse med arbejdsvilkårene i hovedstadspressen. Avisen har forsøgt at leve op til sit navn gennem i videst muligt omfang selv at definere emne- og kildevalg. Uafhængigheden har dog været sat på alvorlig prøve under vanskelige økonomiske vilkår, ikke mindst gennem lanceringen i 1990 af en særlig søndagsudgave, Independent on Sunday. 2003-04 overgik avisen til kompaktformat, hvilket gav oplagsfremgang.

I 2009 kom The Independent ud i en alvorlig økonomisk krise, og efter flere refinanseringsforsøg blev udgiverselskabet i marts 2010 købt af Independent Print Limited, der ejes af den russiske forretningsmand Alexander Lebedev (f. 1959). Avisens oplag på hverdage var 219.000 i 2005, 157.800 i 2009 og 58.000 i 2015. Printudgaven af avisen ophørte i 2016.

I oktober 2010 påbegyndte udgiverne en eftermiddagsavis, i, der i vid udstrækning benytter The Independents indhold i kortere version; denne blev i 2016 frasolgt.

Avisens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig