Slaget ved Hastings var et slag, der blev udkæmpet den 14.10.1066 mellem hertug Vilhelm (1. Erobreren) fra Normandiet og den engelske kong Harald 2. Godwinson.

Vilhelm besejrede Harald og grundlagde dermed det normanniske herredømme i England. Begge hære var på ca. 7000 mand, men mens englændernes udelukkende bestod af fodfolk med håndvåben, havde Vilhelm også rytteri og bueskytter.

Slaget udkæmpedes ved den nuværende landsby Battle 16 km nordvest for Hastings, hvor englænderne holdt et højdedrag.

Efter at Harald var blevet dræbt af en pil gennem øjet, brød den engelske modstand sammen. Scener fra slaget er afbildet på Bayeux-tapetet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig