Senatet i Frankrig

Senatet i Frankrig har sine rødder tilbage til Den Franske Revolution i 1789. Det første Senat blev etableret i 1799 og var en del af det første konsulat under Napoleon Bonaparte. Senatet er blevet opløst og genoprettet flere gange i løbet af historien, men det moderne Senat blev grundlagt i 1875 under Den Tredje Republik og har siden været en vigtig institution i fransk politik.

Senatets hovedopgave er at repræsentere de forskellige franske regioner og sikre, at deres interesser bliver taget i betragtning i lovgivningen. Senatet fungerer som en rådgivende og korrigerende instans for lovforslag fra Nationalforsamlingen.

Når et lovforslag er vedtaget af Nationalforsamlingen, går det videre til Senatet for revision og godkendelse. Senatet har beføjelse til at revidere og ændre lovforslagene, og det kan endda forkaste eller blokere dem. Hvis der opstår uenighed mellem de to kamre, indkaldes der til en fælles kommission for at forsøge at nå til enighed. I sidste ende har Nationalforsamlingen dog det sidste ord, da den kan overtrumfe Senatets beslutninger med et absolut flertal. Senatet har også magt til at foreslå og udforme love, især når det drejer sig om områder, der berører lokale myndigheder og regionale spørgsmål.

Senatet består af 348 senatorer. Senatorerne vælges af et valgkollegium, der hovedsageligt består af folkevalgte i kommuner og regioner. Senatorerne vælges for en seksårig periode, hvoraf halvdelen kan fornyes hvert tredje år. Det gør Senatet til en mere stabil institution end Nationalforsamlingen, men har også ført til kritik for manglende repræsentativitet med hensyn til køn og alder.

Senatspræsidenten vælges blandt senatorerne og indtager den næsthøjeste position i den franske stat efter præsidenten. Senatspræsidenten kan også erstatte præsidenten i tilfælde af en midlertidig vakance eller uarbejdsdygtighed.

• Frankrigs forfatning og politiske system
• Frankrigs præsident
• Frankrigs præsidenter