Raimo Heino, 1932-1995, finsk billedhugger og medaljør. Heino virkede som kunstlærer og var opinionsdanner inden for kulturpolitikken i Finland. Han var landets mest produktive medaljør og udførte mere end 200 medaljer; især hans fremstillinger af menneskekroppen (enkeltpersoner og par) er fremragende. Ved portrætmedaljerne smykkede han ofte bagsiden med en let genkendelig national karakteristik eller en humoristisk anekdote, der fortalte om den portrætterede.
Raimo Heino
Faktaboks
Raimo Heino
- Født
- 1932
- Død
- 1995
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.