R&B, contemporary rhythm and blues, musikstil, der er udviklet fra soul og er blevet udbredt fra 1990'erne. Vokalen er i reglen i forgrunden, og stilen er bl.a. kendetegnet ved at være velproduceret; den kombineres ofte med hiphop. Blandt vigtige R&B-kunstnere er Destiny's Child, Aaliyah (1979-2001) og Boyz II Men. Stilen er i sit udtryk meget forskellig fra den oprindelige rhythm'n'blues.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.