Nikolaus Pevsner, 1902-1983, tysk-britisk kunsthistoriker, fra 1934 bosat i England, hvor han fra 1941 var professor ved universiteterne i London, Cambridge og Oxford. Pevsner har især skrevet om arkitektur, bl.a. oversigtsværket An Outline of European Architecture (1943, da. Europas arkitekturhistorie, 1973), udkommet i mange udgaver, og The Buildings of England 1-48 (1951-74). Fra 1953 redigerede han det store kunsthistoriske standardværk The Pelican History of Art, der stadig publiceres i nye udgaver.
Nikolaus Pevsner
Faktaboks
Nikolaus Pevsner
- Født
- 1902
- Død
- 1983
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.