Faktaboks

Max Jakobson
Født
1923
Død
2013

Max Jakobson, 1923-2013, finsk journalist og diplomat. Efter arbejde som udenrigskorrespondent var Max Jakobson presseattaché i Washington, D.C. 1953-58 og 1965-72 FN-ambassadør. Han stod stærkt som kandidat til at efterfølge U Thant som FN's generalsekretær i 1971, men valgtes pga. sovjetisk modstand ikke. Efter en periode som ambassadør i Stockholm gik han i 1974 over i erhvervslivet.

Max Jakobson skrev en række indsigtsfulde bøger om finsk udenrigspolitik og havde herigennem stor indflydelse på især udlandets opfattelse heraf. I hans sidste år skabte hans engagement for finsk tilslutning til NATO og et forbedret forhold til USA en debat om finsk neutralitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig