Marco Minghetti, 8.11.1818-10.12.1886, italiensk politiker. Minghetti, der egentlig var journalist, var aktiv politiker i Kirkestaten og deltog i frihedskrigene mod Østrig. Efter krigene afslog han tilbuddet om en ministerpost i Kirkestaten og sluttede sig i 1850'erne til Cavour. Han fik i 1860 sæde i kongeriget Italiens deputeretkammer og bestred frem til 1875 en række ministerposter, således 1863-64 førsteministerposten.
Marco Minghetti
Faktaboks
Marco Minghetti
- Født
- 8. november 1818
- Død
- 10. december 1886
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.