K.K. Steincke var en dansk jurist og politiker, som var socialminister, justitsminister flere gange.
Steincke blev cand.jur. i 1906 og var fra sin studietid aktiv inden for Socialdemokratiet som debattør og kritiker af partiledelsens pragmatiske linje, mest udtalt i Kulturbetragtninger (1915). For en større offentlighed blev han kendt som specialist i sociallovgivning, og håndbogen Offentlig Hjælp (1910) blev et standardværk for den kommunale socialforvaltning.
Steincke var kritisk over for den danske sociallovgivning og blev i 1919 af Indenrigsministeriet opfordret til at udarbejde forslag til principperne for en nyordning. Resultaterne blev præsenteret i betænkningen Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920).
I 1918 blev Steincke indvalgt i Landstinget, og 1924-1926 var han justitsminister i den første socialdemokratiske regering. Ved regeringsdannelsen i 1929 blev han socialminister og stod bag udformningen og gennemførelsen af Socialreformen af 1933, som i stor udstrækning byggede på hans egne forslag fra 1920. Efter valget i 1935 overtog Steincke atter justitsministerposten og koncentrerede sin indsats om kampen mod de antidemokratiske bevægelser. Dette gav anledning til en del juridiske og politiske konflikter, og i 1939 måtte Steincke mod sin vilje træde ud af regeringen.
Han var formand for Landstinget 1948-1950 og igen fra 1951 til sin udtræden af tinget i 1952, afbrudt af en kort tid som justitsminister i 1950. Steincke udgav 1945-1954 sine erindringer i fem bind.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.