John N. Mitchell, John Newton Mitchell, 15.9.1913-9.11.1988, amerikansk jurist og politiker. Mitchell var Richard Nixons kampagneleder under præsidentvalgkampen i 1968 og justitsminister 1969-72. I 1972 impliceredes han i Watergatesagen og måtte derfor træde tilbage. Mitchell idømtes i 1975 otte års fængsel for sin medvirken i sammensværgelse for at hindre opklaringsarbejdet og for at afgive falsk vidneforklaring, men han afsonede kun 19 måneder (1977-79).
John N. Mitchell
Faktaboks
John N. Mitchell
- Født
- 15. september 1913
- Død
- 9. november 1988
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.