Jens Jensen var en dansk-amerikansk landskabsarkitekt. Efter studieophold i Tyskland emigrerede Jens Jensen i 1884 til USA. Her blev han kendt for sit arbejde med bl.a. at føre naturlige elementer fra prærielandskaberne ind i storbyens parker.
Bestræbelser af denne art fandt sine paralleller hos arkitekter fra Chicagoskolen som Louis Sullivan og Frank Lloyd Wright. Som direktør ved Chicagos parkvæsen 1905-20 engagerede han sig i en stærkt socialt betonet parkpolitik.
Jens Jensen var kendt for at lave council rings i parkerne. En council ring er en cirkelformet stensætning, hvor folk kan sidde og tale eller optræde.
Fra 1935 drev han den grundtvigiansk baserede kunst- og gartnerskole i sit hus The Clearing ('Lysningen') i Ellison Bay i Wisconsin. Sine idéer og teorier forfægtede han i bogen The Clearing (1949).
Kommentarer (2)
skrev Ginger Short
Jens Jensen er også kendt for council circles
https://www.toddhaimanlandscapedesign.com/blog/2009/12/council-ring.html
svarede Marie Bilde
Tak for kommentaren. Jeg har undersøgt Jens Jensens council rings og har opdateret artiklen. Venlig hilsen Marie/redaktør.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.