landskabsarkitekt

Landskabsarkitekt, fagbetegnelse for havearkitekt, der er uddannet som arkitekt (cand.arch.) fra en af arkitektskolerne med speciale i landskabsplanlægning eller som landskabsarkitekt (cand.hort.arch.) fra Landbohøjskolen (nu Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet), hvor studiet indtil 1992 var en linje inden for havebrug. Navneændringen angiver, at faget ud over traditionel have- og parkplanlægning også omfatter planlægning af det åbne land, bl.a. ud fra æstetiske kriterier.

Landbohøjskolens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig