Jürgen Kocka, f. 1941, tysk historiker, 1973-88 professor i socialhistorie ved universitetet i Bielefeld, fra 1988 professor i den industrielle verdens historie ved Freie Universität Berlin. 1992-96 var han kommissarisk leder af Forschungsschwerpunkt Zeithistorische Studien Potsdam. 2001-07 var Kocka præsident for Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung. Kocka forestod evalueringen af DDR-historieforskningen efter genforeningen, og han ledede overførelsen af DDR-historikerne til de nye forhold. Han regnes sammen med Hans-Ulrich Wehler for den fremmeste eksponent for Historische Sozialwissenschaft, den såkaldte Bielefeldskole, der bedriver historieforskning som samfundshistorie. Kocka er medudgiver af denne forskningsretnings tidsskrift, Geschichte und Gesellschaft, der blev lanceret i 1975. Han har et omfattende historisk forfatterskab bag sig.
Jürgen Kocka
Faktaboks
Jürgen Kocka
- Født
- 1941
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.