Herri met de Bles, flamsk maler, aktiv ca. 1535-50 i Antwerpen. Man ved kun lidt om Bles, og hans billeder forveksles ofte med Joachim Patinirs, der formodentlig var hans onkel.
Ligesom denne malede Herri met de Bles vidtstrakte landskabspanoramaer med bjerge og floder set i fugleperspektiv, minutiøst udført og med mange detaljer.
Som en slags signatur ses ofte en lille ugle, gerne gemt i billedet, hvorfor han i Italien fik tilnavnet Civetta, 'lille ugle'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.