Faktaboks

Giacomo Torelli
Født
1608
Død
1678

Giacomo Torelli, 1608-1678, italiensk arkitekt og scenograf; en central skikkelse i udviklingen af barokkens komplicerede scenemaskineri og scenografi.

Giacomo Torelli stod for udformningen af Teatro Novissimo i Venedig i 1641. Han blev 1645 kaldt til Paris, hvor han skabte en række storslåede opsætninger af især operaer og balletter, herunder Molières comédie-ballet Les Fâcheux i 1661.

Kardinal Jules Mazarins invitation af rivalen Gaspare Vigarani (1586-1663) svækkede Torellis position, og 1661/1662 drog han atter til Italien. Typisk for ham var de overdådige, centralperspektiviske scenerier og brugen af tilsynekomster og skift med en næsten magisk virkning, der gav ham tilnavnet "den store troldmand".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig