Francis Ponge var en fransk digter, hvis liv var lige så banalt, som hans digtning var usædvanlig. Han ernærede sin familie bl.a. som forlagsmedarbejder støttet af Jean Paulhan, redaktør af La Nouvelle Revue française, eller som fransklærer. Han var ikke en del af den indflydelsesrige surrealisme, men var dog som mange surrealister medlem af kommunistpartiet (1937-1947) og aktiv i modstandsbevægelsen.
Det særegne ved hans digtning er, at han som overbevist materialist ville skabe en fænomenverdenens poesi helt blottet for subjektiv lyrisme og menneskelig affekt. Det er så at sige de livløse ting selv, der tager ordet. Gennembrudssamlingen, Le Parti pris des choses (1942, på dansk At tage tingenes parti, 2005) består af korte prosastykker, der i et fortættet, nøgternt sprog beskriver små hverdagsgenstande som en strandsten, en snegl, en mimose, ikke ulig Georges Braques natures mortes. Denne nøgternhed i forholdet til verden ligger bag hans bekendtskab og brevveksling med Albert Camus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.