Faktaboks

Ed Wood

Edward Davis Wood

Født
10. oktober 1924
Død
10. december 1978
Ed Wood i 1953

Ed Wood i filmen 'Glen or Glenda?' fra 1953, som han også instruerede.

Ed Wood var en amerikansk filminstruktør. Efter deltagelse i 2. Verdenskrig begyndte Wood uden særlige forudsætninger eller evner at lave film.

Med baggrund i sin egen tvetydige seksualitet lavede han transvestitdramaet Glen or Glenda? (1953) med sig selv i titelrollen og Bela Lugosi som gal videnskabsmand. Siden kom bl.a. science fiction-dramaet Plan 9 from Outer Space (1959), der har fået kultstatus som en af de dårligste film, der nogensinde er lavet.

Woods besynderlige karriere inspirerede Tim Burton til filmen Ed Wood (1994).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig