David Puttnam, f. 1941, britisk filmproducent. Med baggrund i reklamefilmbranchen har Puttnam stået bag flere store filmsucceser i 1970'erne og 1980'erne, bl.a. Alan Parkers Midnight Express (1978) og Hugh Hudsons (f. 1936) Chariots of Fire (1981, Viljen til sejr); for sidstnævnte modtog han en Oscar for bedste film. Hans ansættelse som leder af Columbia Pictures i Hollywood 1986-88 var ingen succes, og siden har han mest arbejdet i England. Puttnam har skrevet bogen The Undeclared War (1997) om kampen mellem europæisk og amerikansk filmindustri.
David Puttnam
Faktaboks
David Puttnam
- Født
- 1941
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.