David Davidovitj Burljuk, 1882-1967, russisk maler og digter. Burljuk blev uddannet i Rusland, München og Paris. Han gik i sit maleri fra en impressionistisk til en kubistisk præget opfattelse og blev en af de førende skikkelser i moderne russisk kunst før 1914. Burljuk emigrerede 1920 via Japan til USA, hvor han udgav tidsskriftet Color & Rhyme på russisk og engelsk og malede i en bevidst naivistisk eller ekspressionistisk stil.
David Davidovitj Burljuk
Faktaboks
David Davidovitj Burljuk
- Født
- 1882
- Død
- 1967
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.