Charles William Misner, f. 13.6.1932, amerikansk fysiker, specialist i almen relativitetsteori. Misner, som var elev af J. Wheeler ved Princeton University, har især virket ved University of Maryland. Han medvirkede til den almene relativitetsteoris fornyelse i 1960'erne og har bidraget til teorien for sorte huller og kvantekosmologi, idet han i 1968 foreslog en model for "kaotisk kosmologi", der ikke forudsætter et homogent og isotropt ur-univers.
Charles William Misner
Faktaboks
Charles William Misner
- Født
- 13. juni 1932
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.