Ceará, delstat i det nordøstlige Brasilien; 145.694 km2, 8,61 mio. indb. (2012). Hovedstad Fortaleza. Ceará er en af landets fattigste delstater. Industrien har kun lokal betydning og forarbejder især regionens produkter. I landbruget, der jævnlig rammes af tørke, er bomuld og kvæg vigtigt foruden cashewnødder, karnauba- og oiticicaolie og maniok. De fleste bønder dyrker til selvforsyning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.