Ashraf Ghani, Ashraf Ghani Ahmadzai, f. 12.2.1949, afghansk økonom, antropolog og politiker; præsident fra 2014. Efter at have arbejdet for Verdensbanken vendte Ashraf Ghani tilbage til Afghanistan i 2002, hvor han var finansminister 2002-04. Han fungerede herefter som leder af universitetet i Kabul. Ghani stillede op til præsidentvalget i 2009, hvor han kom på fjerdepladsen. Valget i 2014 vandt han i anden valgrunde, hvorefter han afløste Hamid Karzai som præsident.