Faktaboks

Alexander von Zemlinsky
Født
1871
Død
1942

Alexander von Zemlinsky, 1871-1942, østrigsk komponist. Alexander von Zemlinsky virkede som operadirigent i Wien, Prag og Berlin. Efter den nazistiske magtovertagelse emigrerede han til New York.

Han var stærkt interesseret i eleven, vennen og svogeren Arnold Schönbergs udvikling, men fastholdt selv tonaliteten i en egen, lyrisk stil, der var påvirket af bl.a. Claude Debussy og vennen Gustav Mahler.

Blandt Alexander von Zemlinskys værker er operaer, fx Es war einmal (1897-99, efter Holger Drachmann) og Der Zwerg (1921), to symfonier, kammer- og vokalmusik, fx Lyrische Sinfonie (1923) og liedsamlingen Irmelin Rose til tekster af bl.a. J.P. Jacobsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig