Abdolkarim Soroush

Abdolkarim Sorush er en iransk videnskabsmand og islamisk filosof. Siden år 2000 har han levet i eksil og har været gæsteprofessor ved skiftevis Harvard, Yale og Princeton i USA og ved Wissenschaftkollegium i Berlin.

Sorush studerede kemi på Teherans Universitet og fortsatte sine studier på University of London. Her studerende han også videnskabsteori og -filosofi. Under studietiden i London fremførte Abdolkarim Sorush en islam-baseret afstandtagen fra både shahens styre og de marxistiske strømninger i Iran. Da ayatollah Khomeini vendte tilbage til Iran i 1979, fik Sorush tildelt flere store opgaver, bl.a. den totale reorganisering og islamisering af landets videregående uddannelser.

Efter et par år tog Sorush imidlertid afstand fra Khomeinis autoritære idéer og han begyndte at udvikle og formulere sine tanker om muligheden for at forene demokrati og menneskerettigheder med islam, bl.a. i traditionen fra de rationalistiske mutazilitter og under indflydelse af Karl Poppers kritiske rationalisme.

Abdolkarim Sorush er overbevist om, at islam og demokrati er forenelige – dog ikke i form af et sekulariseret samfund i vesterlandsk forstand, som efter hans opfattelse beherskes af materialisme og uindskrænket individualisme.

Han fastholder, at shari'a, den altomfattende islamiske lov, er det islamiske grundlag for et moralsk liv, om end den skal forstås som en form for religiøs kundskab snarere end som artikler i en trosbekendelse. Sorush skelner mellem religionen og shari'a, som han definerer som værende guddommeligt åbenbaret og en personlig trossag, og religiøs viden, som han ser som menneskeskabt, fortolkelig og foranderlig. Dette vil sige, ifølge Sorush, at den tolkning af islam og det islamiske politiske system i Iran, som Khomeini og hans efterfølgere hævdede og hævder er den eneste sande, kan og bør kritiseres, diskuteres og ændres.

I Iran vakte Sorushs tanker stor opmærksomhed, og han blev især populær blandt universitetsstuderende. Frem til 1990'erne kunne han fremsætte sine tanker forholdsvist åbent og aktivt, fordi han deltog i den iranske revolution og var en af dens støtter. Men især i slutningen af 1990'erne blev han i stigende grad chikaneret af myndighederne, og han blev fjernet fra alle sine poster, ligesom det kritiske og nytænkende tidsskrift Kiyân, som han havde været med til at oprette, blev lukket. Herefter følte Abdolkarim Sorush sig tvunget til rejse fra Iran.

Abdolkarim Soroushs forfatterskab er omfattende. På engelsk kan fremhæves Reason, Freedom and Democracy in Islam (2000).