Italo Balbo var en italiensk officer og fascistisk politiker.
Fra 1920 var Balbo leder af en fascistisk gruppe i Ferrara og anførte hyppige straffeekspeditioner mod modstandere. I 1922 deltog han i Marchen mod Rom. Han var minister for luftfart fra 1929 til 1933, og ledede opsigtsvækkende eskadrilletogter, bl.a. i 1933 et over Atlanten med ikke mindre end 24 flyvebåde til Chicago.
Balbo blev luftmarskal i 1933 og guvernør i Libyen fra 1934 til 1940. Han var ofte i opposition til Mussolini. Balbo omkom, da italiensk antiluftskyts ved en fejltagelse nedskød hans fly over Tobruk. Fagfolk anvender fortsat udtrykket en "Balbo'" om en større formation af fly.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.