Faktaboks

Étienne Davignon
Født
1932

Étienne Davignon, f. 1932, belgisk erhversmand, diplomat og embedsmand i EF (EU). Efter dannelsen af Det Internationale Energi Agentur i 1974 var Davignon chef for organisationen til 1977 og derefter medlem af Europakommissionen, hvor han var vicepræsident 1981-85. Han var formand for banken Société Generale de Belgique 1989-2001. Han var desuden medlem, formand mm. af en række belgiske og internationale kommercielle organisationer; fra 2004 medlem af det belgiske kronråd.

Davignonplanen

Davignon var i 1970 leder af en komité, som fremlagde en rapport, der anbefalede, at EF-landene skulle udarbejde en fælles udenrigspolitik. Rapporten, der er kendt som Davignonplanen, har haft stor betydning for det politiske samarbejde i EF. Den gav anledning til debat før afstemningen i 1972 om dansk medlemskab af EF, da mange modstandere frygtede, at EF ville udvikle sig til en politisk union.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig