Faktaboks

Émile Verhaeren

Émile Adolphe Gustave Verhaeren

Født
21. maj 1855, Sint-Amands, Belgien
Død
27. november 1916, Rouen, Frankrig
Portræt af Émile Verhaeren 1915
Af .

Émile Verhaeren var en belgisk, fransksproget forfatter, der i årene 1883-1886 brød igennem med digte om flamsk sanselighed og mystik.

Under en eksistentiel krise forlod han den regelrette metrik og begyndte at arbejde i en selvudleverende, opløst symbolistisk form. I perioden 1893-1910 tematiserede hans digtsamlinger i storladne, ekspressionistiske vers fabrikkernes ødelæggelse af landbokulturen og det dragende, hektiske liv i storbyen.

Verhaerens europæiske ry skyldes ikke mindst visionerne om videnskabens bidrag til fremskridtet og en ny tids solidaritet mellem menneskene. På dansk findes bl.a. et udvalg Digte (1945).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig