Ægina

Hovedbyen, der også hedder Ægina, ligger på øens nordvestlige side, hvor den antikke by lå. Dele af den antikke havn er genopbygget og indgår i den moderne trafikhavn og marina. Byen er karakteristisk ved sine hvide huse og neoklassicistiske regeringsbygninger fra slutningen af Den Græske Frihedskrig 1821-1829, da byen en kort periode var hovedsæde for Grækenlands første præsident, Kapodistrias. Byen har et arkæologisk museum med betydelige fund fra øens rige oldtid bl.a. fra det berømte tempel for Afaia. Øens byzantinske hovedby fra 800-tallet til 1800-tallet, Palaiochora, ligger som ruiner på en lav bjergskråning nordøst for byen Ægina.

De arkæologiske fund går tilbage til 4. årtusinde f.v.t.; fra bronzealderen i det tidlige 2. årtusinde f.v-t. stammer bl.a. betydelige befæstningsanlæg i Ægina by samt kultfund i Afaiahelligdommen fra 1300 f.v.t. Stadigt udvidede tempelanlæg, fx Apollonhelligdommen i Ægina by og Afaiahelligdommen med det velbevarede Athenatempel, vidner om øens storhedstid i 500-tallet f.v.t. Gavlskulpturerne fra sidstnævnte, der viser grækere i kamp med trojanere, hører til det bedste inden for senarkaisk græsk billedhuggerkunst.

Ægina var en af de betydeligste græske bystater. Ved Salamis i 480 f.v.t. stillede ægineterne 30 trierer, og man har herudfra beregnet befolkningens størrelse til ca. 40.000 svarende til en forbløffende stor befolkningstæthed på ca. 475 pr. km². De ernærede sig fortrinsvis ved handel, og Æginas mønter er fundet overalt i den hellenske verden. Ægineterne var dorere og hyppigt i krig med athenerne, der i 431 f.v.t. erobrede Ægina, drev befolkningen i landflygtighed og befolkede øen med athenske kolonister.

• Saroniske Øer