Ølsted Kirke (Halsnæs Kommune)

Kirkegården, som er udvidet mod øst i 1885, er omgivet af et dige af kampesten og munkesten mod vest og sydvest, mens der mod sydøst er mur af kløvede kampesten. I øst og nord omgives kirkegården af hæk. Kirkegårdens hovedindgang er markeret af tre murede søjler i sydvest, som nok er resterne af en middelalderlig muret portal. Mod syd findes en muret portal med fodgængerlåge, som sandsynligvis er fra 1722.

På kirkegården har der tidligere stået en kirkelade, et klokkehus i træ og et kalkhus eller materialehus, hvor man kunne blande kalk til kirkens mure og vægge.

Kirken består af et romansk kor og skib af rå kampesten med hjørner af tilhuggede kvadre, samt en forlængelse af skibet mod vest fra omkring år 1400, en yngre forlængelse af koret mod øst med sakristi, et våbenhus fra 1600-tallet og et tårn fra samme periode.

Lidt usædvanligt er alle de oprindelige, højtsiddende vinduer i de ældste bygningsafsnit helt eller delvist bevaret, ligesom der stadig er spor efter den oprindelige norddør i skibet. Syddøren er stadig i brug og fører i dag ud til våbenhuset.

Omkring år 1400 blev den gamle vestgavl i skibet revet ned og erstattet af en forlængelse af munkesten suppleret med kampesten fra gavlen. Vestforlængelsen udgør i dag den nederste del af tårnet.

Lidt senere blev også koret forlænget mod øst. Denne forlængelse er nederst af rå kampesten fra den nedrevne oprindelige korgavl og ellers af munkesten med tre bånd af kridtsten som udsmykning. Taggavlen er udsmykket med kamtakker med blændinger, dvs. murnicher. Den østligste ende af koret er adskilt fra resten og udgør et sakristi.

Syd for skibet står kirkens store våbenhus, som har en vestmur af munkesten fra middelalderen men ellers er fornyet eller skalmuret i 1600-tallet samtidigt med tårnets opførelse. Våbenhuset er udsmykket med murede svungne gavle.

Tårnet blev i 1600-tallet opført over vestforlængelsen fra 1400-tallet og er næsten identisk med tårnet i Skævinge Kirke, som må have samme bygmester. Det er opført af røde teglsten og har tre stokværk, dvs. etager, hvoraf midtstokværket tilgås gennem et muret trappehus foran vestforlængelsens gamle nordvindue. Tårnet krones øverst af et saddeltag med svungne gavle i nord og syd.

Kirkens tagværk er af fyr og stammer primært fra 1775. Indvendigt står kirken hvidkalket med krydshvælvede lofter i skib og kor, mens der er fladt bræddeloft i våbenhuset. Sakristiet har et tøndehvælvet loft.

I kirken findes tre kalkmalerier. Det ældste er en indskrift fra 1529 på den såkaldte gjordbue mellem 1. og 2. fag fra øst i skibet, mens der på skibets nordvæg længst mod øst findes et maleri af en kvinde og et våbenskjold fra perioden 1553-1564. Endelig findes der i skibet over døren til våbenhuset påmalede, imiterede kvadersten fra 1746.

I kirkens inventar er næsten alle stilperioder repræsenteret, om end kun to dele er fra middelalderen, nemlig døbefonten og et unggotisk krucifiks.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont. Den er meget enkel med en rund kumme og en firkantet fod.

Fra omkring 1250 stammer kirkens korbuekrucifiks, som er beslægtet med krucifikserne i Vallensved og Særslev Kirke. Det hænger i dag på korets nordvæg.

Alterbordet er af brædder, og har erstattet hvad der sandsynligvis var et middelalderligt, muret alterbord i 1867.

I kirken findes en lille sidealtertavle fra første halvdel af 1500-tallet, som er et serieproduceret hollandsk produkt, der findes næsten identisk i Vindeby Kirke på Lolland. Centralt har den et maleri, der forestiller Golgata, som flankeres af to malerier af henholdsvis korsbæringen og gravlæggelsen. Det hænger sammen med korbuekrucifikset på korets nordvæg.

Ovenpå alterbordet står altertavlen, som er i højrenæssancestil fra omkring år 1600 med fire malerier delt af glatte søjler. På de fire malerier ses i læseretningen først korsfæstelsen, opstandelsen, Kobberslangen og endelig Jonas der udspyes af hvalfisken. Til hver side er der forgyldte akantusblade som dekoration og øverst et topfelt, som måske har indeholdt et rigsvåben.

Prædikestolen er også fra begyndelsen af 1600-tallet og er fremstillet på samme værksted i Slangerup, som stolene i Lynge, Frederikssund, Alsønderup og Tjæreby Kirker. Stolens fag er udsmykket med evangelistfigurer, opdelt af søjler med mennesker øverst (såkaldte hermer), og på den tilhørende himmel ses Christian d. 4.s navnetræk.

Kirken er ikke rig på gravminder, men der findes dog et epitafium, altså en slags mindetavle, uden tilhørende grav fra 1615 i enkel stil, samt nedenfor en gravsten over de samme to personer.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sognets hjemmeside