Rødhalsen er en ca. 14 cm lang, almindelig spurvefugl, som er letgenkendelig på sin rustrøde hals og bryst. Den hører til fluesnapperne og er udbredt i næsten hele Europa samt i dele af Nordafrika og Vestasien. I Danmark er den en af de almindeligste ynglefugle og dertil en talrig trækgæst og hyppig vintergæst. Den findes i skove, parker og haver.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Erithacus rubecula, rødkælk
Den kommer villigt til foderbrættet om vinteren, men som regel findes kun en enkelt i samme have, da den hævder territorium også i vinterkvarteret. Det sker bl.a. ved sang og gælder begge køn, så rødhalsen er en af de meget få europæiske spurvefugle, hvor hunnen synger.
Kommentarer (2)
skrev Sverre Olav Lundal
Eødhalsen er en selskabelig fugl, den følger interesseret med på aktiviteterne i haven
svarede Morten Frederiksen
Ja bestemt!
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.