Robert Fico

Robert Fico blev født i Topoľčany, hvor han tilbragte det meste af sin barndom, og hvor han blev student i 1982. Hans far kørte gaffeltruck, og moderen var ekspedient i en skobutik. Han har to søskende.

Straks efter studentereksamen begyndte Fico på jurastudiet i Bratislava, hvor han blev kandidat i 1986. Samme år blev han gift med sin medstuderende Svetlana Svobodová (f. 1964), som i dag er professor i civilret ved Universitetet i Bratislava. Parret har en søn, Michal. Efter kandidateksamen fik Fico ansættelse i justitsministeriet, og han blev tilknyttet det Slovakiske Videnskabernes Akademi, hvor han i 1992 opnåede ph.d.-graden. Efter videre studier på Politiakademiet fik Fico i 2001 titel af docent (omtrent svarende til en dansk lektor) med speciale i sikkerhedstjenesters virke.

I april 1986, da Slovakiet stadig udgjorde en del af det kommunistiske Tjekkoslovakiet, blev Fico medlem af Slovakiets Kommunistiske Parti. Efter Fløjlsrevolutionen i november 1989 sluttede han sig til Det Demokratiske Venstreparti (SDĽ), et demokratisk orienteret efterfølgerparti til kommunistpartiet. I 1992 blev han valgt til det slovakiske parlament, og i 1998 blev han sit partis næstformand.

Parlamentsvalget i september 1998 førte til den autoritære og korruptionsbelastede premierminister Vladimír Mečiars afgang og til dannelsen af en bred regering, hvis fælles mål var at sikre Slovakiets optagelse i EU. SDĽ indgik i regeringen, men mistede snart vælgeropbakning på grund af dennes stramme økonomiske politik.

Fico, som var sit partis største stemmesluger i 1998, forlod SDĽ i 1999 og stiftede sit eget parti, Smer (Retning), som bekendte sig til ”den tredje vej” og kritiserede regeringens borgerlige økonomiske politik. Ved valget i 2002 opnåede Smer 13,5 % af stemmerne, men fortsatte i opposition. I 2004 fusionerede Smer med en række små venstrefløjspartier, inklusive det skrantende Socialdemokrati, hvilket tillod Smer at føje ”Det Slovakiske Socialdemokrati” til partinavnet og at opnå medlemskab hos De Europæiske Socialdemokrater. Ficos, og dermed Smers, ideologi kan dog bedst betegnes som fleksibel eller populistisk, og partiets medlemskab af De Europæiske Socialdemokrater har siden 2023 været suspenderet.

Ved valget i 2006 blev Smer landets største parti. Fico blev premierminister i en koalition med Vladimír Mečiars HZDS-parti og det stærkt nationalistiske Slovakiske Nationalparti, SNS, hvis udfald mod romaer og ungarere de følgende år belastede Slovakiets forhold til nabolandet Ungarn og EU. HZDS blev snart indblandet i nye korruptionsskandaler, og op til valget i 2010 belastedes Fico selv af lækkede båndoptagelser, der syntes at dokumentere hans indblanding i ulovlig partifinansiering. Fico benægtede alt, men selv om Smer gik frem ved valget, svækkedes partiet i forhold til prognoserne før aflytningssagen. Senest her grundlagdes Ficos mangeårige anstrengte forhold til den uafhængige presse. HZDS klarede ikke spærregrænsen, og da Smer og SNS ikke havde flertal alene, og ingen andre ville i koalition med Fico, måtte han træde tilbage som premierminister.

Den centrum-højre-koalition, som dannede regering, viste sig ustabil og måtte udskrive valg i utide i 2012. Smer opnåede nu over 44 % af stemmerne, nok til et absolut flertal i det slovakiske parlament. Smer kunne derfor danne en etpartiregering med Fico som premierminister. I marts 2013 overraskede Fico ved at stille op om kandidat til den overvejende ceremonielle præsidentpost. Spekulationer om, at han planlagde at indføre præsidentstyre efter fransk eller russisk model, viste sig dog irrelevante, da Fico tabte valget klart til den uafhængige kandidat Andrej Kiska (f. 1963). I de fire år, man havde magten alene, søgte Fico og Smer ikke at ændre landets forfatning eller svække retsstatsmekanismer, som man så det på den tid i Ungarn.

Ved valget i 2016 gik Smer tilbage, men blev igen landets største parti, og Fico demonstrerede stort politisk håndelag ved at etablere en flertalsregering med både Det Slovakiske Nationalparti og det ungarske mindretalsparti Most – Híd (Broen) som partnere. Kort efter regeringsdannelsen måtte Fico gennemgå en dobbelt bypassoperation. Smer kom under stigende kritik for korruption, og den folkelige vrede eksploderede i februar 2018, da den unge journalist Ján Kuciak (1990-2018), som undersøgte forbindelser mellem medlemmer af Smer og organiseret kriminalitet, blev skudt med sin forlovede, Martina Kušnírová. Drabet, som en lejemorder udførte, udløste store demonstrationer, og i marts 2018 tilbød Fico at træde tilbage, hvis Smer kunne beholde regeringsmagten, og man undgik nyvalg. Det accepterede præsident Kiska, og Ficos partifælle Peter Pellegrini (f. 1975) overtog premierministerposten.

Fico kandiderede i 2019 til en post som dommer ved Slovakiets Forfatningsdomstol uden held og syntes på vej ud af politik. Samtidig splittedes Smer, da Pellegrini op til parlamentsvalget i 2020 stiftede et mere moderat og angiveligt proeuropæisk parti, Hlas (Stemmen), som ligeledes kaldte sig socialdemokratisk. Valget efterlod dog begge partier i opposition.

De sejrende partier vandt på en markant antikorruptionsdagsorden, og selv om den nye regeringskoalition viste sig ustabil og til sidst måtte vige for en embedsmandsregering, iværksatte politi og anklagemyndighed et større efterforskningsarbejde, som førte til talrige til sigtelser og domme i korruptionssager, hvilket ramte mange af Ficos nære politiske og økonomiske allierede. Ficos synspunkter radikaliseredes tilsvarende. Fico kritiserede regeringens COVID-19-politik med elementer af populistisk vaccineskepsis, og siden 2022 har han stadig voldsommere kritiseret EU’s militære støtte til det krigsramte Ukraine. Fico har lagt sig tæt op ad Ungarns premierminister Viktor Orbán, som han har repareret forholdet til siden sin "antiungarske" første premierministerperiode.

Med aggressiv antivestlig retorik blev Smer med 23 % af stemmerne påny landet største parti ved valget i september 2023, og Fico vendte nu tilbage som premierminister i koalition med de pro-russiske nationalister i SNS og Hlas. Fico har erklæret, at Slovakiet ønsker at forblive i EU og NATO, men han standsede straks al militær støtte til Ukraine og identificerer sig i vidt omfang med den russiske udlægning af konflikten.

Fico gik også straks til angreb på politiets antikorruptionsenhed, anklagemyndigheden og domstolene. Man har hastevedtaget en lov, som markant sænker strafferammen og forældelsesfristen for økonomisk kriminalitet, uanset at den gældende lovgivning stammede fra hans tidligere regeringsperioder. Fico-regeringen har gennemtrumfet en lukning af Slovakiets public-service-TV, som skal omdannes til en politisk kontrolleret institution. Tiltagene har udløst store protester i hele Slovakiet fra borgere, som frygter en afvikling af den demokratiske retsstat, og fra EU, og Fico bærer et stort ansvar for den dybe polarisering, som i 2024 præger det slovakiske samfund.

• Slovakiets historie