Med stencilkopimaskinerne kom et nyt princip, kendt fra 1880'erne, i brug. I stedet for afsmitning overførtes tekstbilledet til kopiarkene ved en direkte farveoverføring gennem skabeloner. Teksten kunne maskinskrives på stencilark af porøst silkepapir, der var belagt med en slagfølsom voks- eller paraffinmasse på begge sider. Ved anslagene bristede belægningen, og der dannedes en skabelon af bogstaverne. Ved trykningen blev stencilarket spændt om en cylinder, som var beklædt med en farvedug, der pressede farven gennem skabelonerne og over på papiret. Stencilduplikatoren kunne betjenes med et håndsving eller være motordrevet. Tegninger kunne indsættes i teksten, men måtte tegnes med en pren eller med en hjulpen, der i spidsen havde et lille tandhjul, der kunne presse små huller i belægningen. Det var et uhåndterligt værktøj, der ikke gav store variationsmuligheder, og resultaterne var ofte middelmådige.
Situationen ændredes ved opfindelsen af den elektroniske stencilbrænder. Originalerne kunne skrives på almindeligt papir, og tekst og tegninger fremstilles med mere velegnet udstyr eller "klippes" fra andre tryksager. Systemet var opbygget med to synkront forbundne cylindre, der roterede om samme akse, én til originalen og én til stencilarket. Originalen blev scannet af en lysstråle, og reflekslyset blev opfanget af en fotocelle, som genererede elektriske impulser, der styrede brænderen over den anden cylinder. Skanningen kunne udføres med forskellige opløsninger, men var en langsommelig proces; eksempelvis kunne brændingen af et almindeligt tekstbillede på en A4-side vare op til seks minutter i den groveste opløsning og tilsvarende længere ved finere opløsninger.
Stencilduplikering var i mange år det dominerende kopisystem. Kopier kunne fremstilles i så store oplag, at det omstændelige forarbejde med stencilfremstillingen var af mindre betydning. Det fremmede også produktionen, at maskinerne blev udbygget med mekanisk opsamlingsudstyr, der fordelte siderne i korrekt rækkefølge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.