Hyæner er en familie af rovpattedyr med fem nulevende arter: plettet hyæne, stribet hyæne, brun hyæne og to arter af jordulve. Sidstnævnte placeres undertiden i deres egen underfamilie.
Faktaboks
- Etymologi
- af græsk hyaina, afledt af hys 'svin', pga. dyrenes rygbørster.
- Også kendt som
-
Hyaenidae
De har et massivt hoved med store ører og kraftige kæber, jordulvens dog spinklere. Kropsbygningen synes uharmonisk, idet skuldrene er højere end bagparten, så ryglinjen er skrå.
Hyæner er udbredt i Afrika over Mellemøsten til Indien, hvor de findes på savanner og sletteområder samt i ørkener. Med undtagelse af de insektædende jordulve lever hyæner ofte af ådsler, om end de også selv nedlægger bytte. Derved udfylder de en vigtig plads i økosystemet ved at æde de rester af byttedyr, især knogler, der levnes af andre rovdyr. Visse steder i Afrika lader man hyænerne æde affaldet i byerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.