Hvalhajen er verdens største fisk. Den kan med sikkerhed nå en længde på op til 12 m, men der kendes mere usikre iagttagelser af hvalhajer, som angiveligt skulle være mere end 20 m lange. Munden en meget bred med mange små tænder og sidder forrest på det store, næsten firkantede hoved. Øjnene er små og er placeret på siden af hovedet. Den store krop er grå til brungrøn med hvide til gule pletter. Undersiden er hvid.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Rhincodon typus
Den lever i de allerøverste vandlag i de tropiske dele af alle oceaner. Hvalhajen ses ofte alene, men kan optræde i flokke på op til ca. 100 individer. Den vandrer langt på faste ruter mellem forskellige havområder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.