Halogener, de fem grundstoffer i det periodiske systems 17. gruppe. Gruppen omfatter fluor, klor, brom, jod og astat. Stofferne har mange fællestræk, hvad deres kemiske egenskaber angår. De fire første forekommer i naturen dog kun i kemisk bundet tilstand. Astat kendes især fra kerneomdannelsesprocesser.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet halogen kommer af gr. hals 'salt', gen. halos, og -gen, ordet dannet 1811 af den tyske fysiker J.S.C. Schweigger, 1779-1857.
Halogener, især fluor og klor, er stærkt elektronegative, meget reaktive og danner salte (halogenider) ved reaktion med de fleste metaller. Halogenidionerne har ladningen −1, og disse ioner udgør med hydrogenioner og vand stærke syrer (flussyre, saltsyre, osv.). Frie halogener reagerer endvidere med mange organiske stoffer og danner halogenerede kemiske forbindelser, ved hvis afbrænding syrerne frigøres. Halogenerne (bortset fra fluor) forekommer i oxideret form bl.a. som hypoklorit, klorat, perklorat og bromat. Grundstofferne anvendes i halogenlamper eller -pærer (projektører, billygter, dekorationspærer mv.); de giver forøget lysmængde og -kvalitet og/eller længere brændetid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.