Elektroforese, kataforese, fænomen, hvor kolloider opslæmmet i vand eller store molekyler opløst i vand bringes i bevægelse i et elektrisk felt. Dette frembringes ved, at der etableres en spændingsforskel mellem to metalplader (elektroder), der er neddyppede i opløsningen eller opslæmningen. De kolloide partikler og de højmolekylære stoffer bærer elektriske ladninger; de positivt ladede partikler eller molekyler bevæger sig mod den negativt ladede elektrode, og de negativt ladede partikler eller molekyler mod den positive elektrode.
Faktaboks
- Etymologi
- 2. led af ordet elektroforese kommer af græsk phoresis 'det at bære'
Metoden har især været anvendt til at adskille blandinger af proteiner og andre højmolekylære, biologisk vigtige stoffer. Svenskeren A. Tiselius udviklede i 1930'erne metoden til et analytisk og senere også præparativt redskab af stor betydning for udforskningen af proteiner. Senere fandt man, at elektroforese også kan udføres med de højmolekylære opløsninger anbragt på bærematerialer som papir, celluloseacetat og geler af forskellig art, fx stivelse, med spændingsforskelle mellem elektroderne på op til 1000 V. Betegnelsen zoneelektroforese anvendes ofte om elektroforese på bæremateriale. Denne teknik har været af meget stor betydning i biokemisk og medicinsk forskning. Metoden har en række lighedspunkter med kromatografi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.