Ciliater har stor udbredelse og stor økologisk betydning. De er tilpasset alle vandige miljøer, hvor de danner et af de nederste led i fødekæderne. De fleste ciliater er fritsvømmende (fx Paramecium, tøffeldyr), men mange kan fasthæfte sig (fx Stentor, trompetdyr), evt. mere permanent med en stilk (fx Vorticella, klokkedyr, og Suctoria) eller i et hylster, lorica, (Folliculina). Fastsiddende ciliater kan frigøre sig og svømme hen til et mere egnet sted. Ved formering forbliver den ene dattercelle fastsiddende, mens den anden svømmer bort og danner en ny stilk eller lorica.
Nogle ciliater (fx Colpoda) spiller en rolle i jord. Visse ciliater er parasitiske, fx Balantidium coli, som lever (harmløst) i tarmen hos svin, men kan inficere mennesker og forårsage dysenteri. Ciliater har en vigtig rolle i vommen hos drøvtyggere.
De mindre ciliater ernærer sig af bakterier og organisk materiale (døde dyr og planter). De bliver spist af større ciliater, der igen tjener som føde for bl.a. pelagiske larver af flercellede dyr. Med ciliaternes forskelligartede krav til ilt og andre forhold kan de enkelte arters tilstedeværelse benyttes som økologisk indikator for renhed, eller mangel på samme, i et vandområde. Ciliater kan ophobe forurenende stoffer som tungmetaller eller insektgifte, som kan føres videre til fødekædens højere led.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.