Brunstokket rørhat (Imleria badia) er en middelstor rørhat med en hjortebrun til orangebrun hat. Rørmundingerne blåner ved berøring.

.

Brunstokket rørhat er en almindelig, spiselig rørhat. Hatten er 2-12 cm bred, hvælvet, filtagtig, tør og orangebrun til rødbrun eller kakaobrun. Rørlaget er udrandet og ret tykt med ret fine, kantede mundinger; både rør og mundinger er først bleggule, siden gulgrå til olivengrønne og blånende ved tryk. Stokken er 3-12 cm x 1-2,5 cm, cylindrisk, tør, længdefibret og okkerbrun til gulbrun eller læderbrun. Kødet er fast, hvidt og svagt blånende.

Faktaboks

Også kendt som

Imleria badia

Lugten er syrlig, og den har en mild smag. Svampen vokser primært under nåletræer, især i granskove. Den er meget almindelig i hele landet og ses typisk fra juli til november.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig