Warren Christopher, Warren Minor Christopher, 27.10.1925-18.3.2011, amerikansk jurist, diplomat og politiker. Warren Christopher tjente som vicejustitsminister 1967-69 og som viceudenrigsminister 1977-81, hvor han bl.a. bidrog til løsladelsen af gidslerne fra den amerikanske ambassade i Teheran. Under Bill Clintons første præsidentperiode 1993-97 var Christopher udenrigsminister. Blandt hans mest betydningsfulde resultater regnes forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne, der førte til Osloaftalen i 1993, samt Daytonaftalen i 1995, der førte til fred i Bosnien-Hercegovina.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.