Daytonaftalen, fredsaftale mellem parterne i krigene i Kroatien og Bosnien-Hercegovina, indgået den 21. november 1995 i Dayton, Ohio, USA. Aftalen blev underskrevet i Elysée-palæet i Paris den 14. december 1995 af præsidenterne Izetbegović (Bosnien), Milošević (Serbien) og Tuđman (Kroatien) samt af statsledere fra det internationale samfund, bl.a. Bill Clinton.

Aftalen indebærer en opdeling af Bosnien-Hercegovina i to enheder med 49% til den serbiskdominerede Republika Srpska og 51% til Den Bosniakisk-kroatiske Føderation. Udadtil skal Bosnien-Hercegovina optræde som en helhed. Ifølge aftalen indsattes en international "implementeringsstyrke", IFOR (i 1997 omdøbt til SFOR), og et internationalt politikorps samt en repræsentant for det internationale samfund, siden fredsslutningen stillet af EU, med myndighed til at gribe direkte ind i det politiske liv.

Alle borgere er garanteret fuld bevægelsesfrihed, herunder ret til tilbagevenden til de områder og byer, de måtte være blevet fordrevet fra, over hele republikken. Der skulle ifølge aftalen hurtigst muligt holdes demokratiske valg på alle niveauer, og anklager for krigsforbrydelser skulle pådømmes af det særlige internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien.

For Kroatien indebar aftalen, at den sidste serbiskkontrollerede del af landet, Østslavonien, senest den 15. januar 1998 skulle reintegreres i Kroatien. Aftalen er stadig (2016) grundlaget for det politiske liv i Bosnien, men SFOR blev i december 2004 erstattet af en mindre EU-styrke, EUFOR, der stadig er udstationeret i republikken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig