Faktaboks

Tikøb Kirke
Sogn
Tikøb Sogn
Provsti
Helsingør Domprovsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Helsingør Kommune
Tikøb Kirke

Tikøb Kirke. Kirken består af et skib, kor og våbenhus fra 1175-1200. Skibet er kirkens ældste bygningsdel. Foto 2004.

Tikøb Kirke
Af .
Tikøb Kirke

Tikøb Kirke. Tårnet i kirkens vestende er sandsynligvis opført i første halvdel af 1400-tallet. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med ni trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal hvidtede blændinger. Foto 2004.

Tikøb Kirke
Af .
Tikøb Kirke

Tikøb Kirke. Indvendigt præges kirken af sine hvidkalkede vægge og høje, hvidkalkede, hvælvede lofter. Korets hvælv er fra 1300-tallet, mens skibets hvælv er fra 1400-tallet.

Tikøb Kirke
Af .

Fra en banke i Tikøbs sydøstkant dominerer teglstenskirkens kraftige tårn bybilledet.

.

Tikøb Kirke er en sognekirke, som ligger i byens sydøstlige udkant.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet lidt mod nordvest og en hel del mod syd og sydøst, alt sammen i 1800-tallet. Rundt om kirkegården er der mure af kampesten og teglsten, hvoraf kampestensmurene er ældst. Kirkegårdens hovedindgang er et sæt porte mod vest, mens der mod syd findes en køreport med fodgængerlåge. På kirkegården lå der indtil en gang i starten af 1800-tallet en kirkelade, sandsynligvis i nordvesthjørnet.

Kirkebygning

Kirken består af et skib, kor og våbenhus fra 1175-1200, opført i den nævnte rækkefølge. Hertil kommer et tårn på skibets vestende og et sakristi på korets nordside, som begge er fra senmiddelalderen.

Skibet er kirkens ældste bygningsdel, og har muligvis oprindeligt været sat i forbindelse med en ældre træbygning, der hvor koret nu står. Der kan have været tale om et ældre kor af træ eller et selvstændigt kapel, men om der ligefrem skulle have stået en trækirke på stedet, er usikkert.

I skibet, der ligesom de fleste andre bygningsdele er bygget af munkesten, er der bevaret flere oprindelige detaljer, herunder to oprindelige vinduer i nord (de små vinduer i skibets vestende på nordmuren). Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren stadig i brug, mens syddøren er tydeligt synlig både udvendigt og indvendigt som en tilmuret niche. På hver side af korbuen ind mod koret kan man desuden se to oprindelige sidealternicher.

Bygningsarkæologiske spor peger på, at der oprindeligt har været en muret halvmur under korbuen, en slags skranke, som har adskilt koret fra skibet. Den slags konstruktioner er sjældne, men kendes bl.a. også fra Uggeløse Kirke. Udvendigt udmærker skibet sig ved sin fine frise med runde buer under taget, som fortsætter langs korets mure.

Selve koret er antageligvis bygget kort efter skibet. Også i koret er der bevaret et oprindeligt vindue i nordmuren, som i tilmuret tilstand er tydeligt bag krucifikset på væggen.

Den yngste af de romanske bygningsdele er som nævnt våbenhuset foran skibets norddør. Begge de små vinduer er den tid, hvor våbenhuset blev opført, hvilket dog ikke gælder det tøndehvælvede loft, som først blev indbygget i 1942.

Tårnet i kirkens vestende er sandsynligvis opført i første halvdel af 1400-tallet. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en stor, spids bue, og på de tre øvrige vægge i tårnrummet er der spidsbuede blændinger, dvs. murnicher, som blev indbygget enten af dekorative årsager eller for at spare på byggemateriale. En trappe i tårnets nordmur giver adgang til de øvre etager, og i klokkeetagen er der til hver side to glamhuller, som er åbninger, hvor klokkernes lyd kan undslippe. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med ni trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal hvidtede blændinger.

Sakristiet fra 1517 på korets nordside er kirkens yngste tilbygning, og er samtidigt den eneste bygningsdel, som ikke udelukkende er bygget af munkesten. Den er også udsmykket med kraftige bånd af kridtsten langs murene. Sakristiets usædvanligt præcise datering kan forklares ved en kridtsten i gavlen, hvor årstallet smukt er indhugget med romertal. Som med tårnet er også sakristiets gavl udsmykket med kamtakker og en fin blændingsdekoration med fem høje blændinger og tre cirkelblændinger.

Kirkens tagværker er fra forskellige perioder, primært fra 1700-tallet, mens tårnets og korets er fra middelalderen.

Indvendigt præges kirken af sine hvidkalkede vægge og høje, hvidkalkede, hvælvede lofter. Korets hvælv er fra 1300-tallet, mens skibets hvælv er fra 1400-tallet.

Kalkmalerier

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men ved en undersøgelse i 1905 blev der fundet spor efter kalkmalerier fra 1400-tallet i hvælvene, ligesom nogle af kirkens vinduer har været dekoreret i 1600-tallet og 1700-tallet.

Inventar og gravminder

Døbefonten i Tikøb Kirke er et fornemt romansk stenarbejde i skånsk sandsten fra ca. år 1200. På både kumme og fod er der bevaret oprindelige farvespor (rød, gul, blå, brun og sort), hvis stærke farvepalet er udtryk for middelalderens farveglæde. Kummen er forsynet med et omløbende skriftbånd, der lyder: »til ære for vor Herre Jesus Kristus og Sankt Maria og alle helgener. Alexander gjorde mig«.

.

Kirkens nok ældste inventarstykke er den imponerende romanske døbefont af skånsk sandsten. Den er helt usædvanligt udsmykket med et skriftbånd på midten af kummen, hvor der oversat fra latin står ”til ære for vor Herre Jesus Kristus og Santa Maria og alle helgener. Alexander gjorde mig”. Øverst på kummen er der udhugget en kunstnerisk dekoration der forestiller blade og ranker.

Kirkens alterbord er helt fra romansk tid, og er muret af munkesten.

I kirken findes også et korbuekrucifiks, som er fra mellem 1475 og år 1500. Den ret asymmetriske figur er ophængt på et yngre kors på korets nordvæg.

Prædikestolens præcise alder er ukendt, men det vides, at den blev malet i 1583, og den er i øvrigt fremstillet på samme værksted som prædikestolen i Karlebo Kirke, som er fra 1584. Prædikestolen er opbygget af fire fag, som er udsmykket med udskårne relieffer af de fire evangelister, mens der på hjørnerne er hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle. Over prædikestolen hænger en samtidig sekssidet himmel, mens der på væggen hænger et såkaldt rygpanel, som er udsmykket med rigets våben.

I tårnrummet hænger 21 malerier, et af Kristus og de andre af forskellige evangelister, profeter og apostle. Af disse er 14 fra slutningen af 1600-tallet, og syv er fra starten af 1700-tallet. Oprindeligt udgjorde malerierne facaden på et stort pulpitur, dvs. en balkon, som indtil 1942 stod i skibets vestende.

Over døbefonten hænger der en fontehimmel, som er fra omkring 1625-1650. Den er udsmykket med figurer, der forestiller de fire evangelister, mens der på undersiden hænger en due, som symboliserer Helligånden.

Alterskranken foran alteret er fra 1699 og er forrest udsmykket med Christian 5.s kronede navnetræk.

På alterbordet står altertavlen, som er fra 1723. Det malede årstal, der står øverst på tavlen, 1731, refererer til det år altertavlen første gang blev bemalet. Centralt er den udsmykket med et stort maleri af den sidste nadver, og øverst ses Frederik 4.s spejlede monogram på blå baggrund.

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1721, en række gravsten i kirkens gulve fra mellem 1300-tallet og 1749, samt en gravsten i våbenhusets vestvæg fra 1736. På kirkegården kan nævnes to historisk interessante monumenter fra 1847 og 1857.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig