Prag. Udsigt over floden Vltava (på tysk Moldau) mod Karlsbroen og den gamle bydel med Sankt Veit-katedralen fra 1200-t.

.
.

Byens røde tage set fra Hradcany.

.

Prag. Udsigt over Karlsbroen over floden Vltava (på tysk Moldau) mod den gamle bydel med Sankt Veit-katedralen fra 1200-t. i baggrunden.

.

Ærkebiskoppens Palads.

.

Rudolfinum.

.

Strahov Klosteret med Narodni Museum.

.

Her brændte Jan Palach sig til døde.

.

Defenestrationen eller vinduesudsmidningen af to statholdere i Prag den 23. maj 1618. Billedet, som er et træsnit fra et samtidigt flyveblad, viser på én gang både selve udsmidningen, én af de udsmidte på stenbroen samt én, der bagefter føres væk af to munke. Selvom begge statholdere overlevede den hårdhændede behandling, kom begivenheden til at udløse Trediveårskrigen i Europa.

Prag er Tjekkiets hovedstad ved floden Vltava (Moldau) i landsdelen Čechy; byen har 1,32 millioner indbyggere (2023). Prag er Tjekkiets administrative og kulturelle centrum med sæde for parlamentet, regeringen, præsidenten og nationalbanken, ligesom man her finder landets førende kulturinstitutioner, bl.a. Nationalmuseet (Národní muzeum), Nationalteatret (med teatret Laterna Magika) og Stænderteatret (Stavovské divadlo), hvor Mozarts opera Don Giovanni uropførtes 1787, samt det kendte symfoniorkester Det Tjekkiske Filharmoni (grundlagt i 1894). I byen findes mange højere læreanstalter, bl.a. Karlsuniversitetet (Univerzita Karlova).

Faktaboks

Også kendt som

Praha (på tjekkisk)

Byen har maskin-, metal- og næringsmiddelindustri samt farmaceutisk, elektroteknisk, elektronisk, grafisk og kemisk industri. Desuden findes beklædnings-, tekstil- og papirindustri.

Prag har et samlet areal på 496 km2 og dækker et stærkt kuperet område fra 177 m til 399 m højde (Bílá Hora). Inden for bygrænsen har floden Vltava et forløb på 31 km i nord-syd-gående retning. Ti små øer ligger i floden, der på det bredeste sted er 330 m. Den er sejlbar via et slusesystem. Industrikvartererne ligger i den østlige og nordøstlige udkant, og lufthavnen Ruzyně ligger 20 km fra centrum. Internationale tog ankommer til hhv. Praha Hlavní nádraží i centrum og Praha Holešovice i bydelen Holešovice.

Ca. 70% af befolkningen bor i forstædernes højhuskvarterer fra 1960'erne og 1970'erne, der har karakter af satellitbyer efter sovjetisk model. Andre kvarterer er Karlín, Žižkov, Smíchov og Holešovice, der er kendetegnet ved blandet bolig og industri. De mere velstående bor i det fashionable Vinohrady. Tilsammen danner disse kvarterer en cirkel rundt om den gamle middelalderby og er indbyrdes forbundet ved et offentligt transportsystem af undergrundsbaner, busser og sporvogne. Den første linje i Prags metronet blev åbnet i 1974. Det omfatter i 2006 tre linjer og i alt 53,7 km banestrækning, og der er yderligere udbygninger er undervejs.

Centrum udgøres af bydelene Staré Město (Den Gamle By) og Nové Město (Den Nye By) på den østlige flodbred samt Malá Strana og Hradčany på den vestlige. De centrale bydele, der for store deles vedkommende er friholdt for privatbilisme, er knyttet sammen af i alt 15 broer. De gamle bykvarterer er særdeles velbevarede eller velrestaurerede, og antallet af besøgende turister til byen steget kraftigt siden 1989. Byen er undertiden plaget af oversvømmelser fra Moldau; i sommeren 2002 måtte flere tusinde indbyggere evakueres og byens kulturskatte var truet af ødelæggelse.

Prags historie

Efter legenden blev byen grundlagt af prinsesse Libuše, hustru til pløjemanden Přemysl, det første tjekkiske fyrstedynastis stamfader. Fra 900-tallet etableredes Prag som Bøhmens hovedstad, og byen blev i 973 bispesæde. Over for slotskvarteret Hradčany opstod fra 1000-tallet på flodens højre bred Staré Město og nord for den jødekvarteret. Den første stenbro over Vltava, Judiths Bro, byggedes i 1172. Tilflyttende tyske købmænd og håndværkere bidrog fra 1200-tallet til byens vækst.

Prag oplevede sin første storhedstid under kejser Karl 4., da byen blev centrum i Det Tysk-romerske Rige. Et universitet, det første i Centraleuropa, oprettedes 1348, Karlsbroen blev opført, og et nyt kvarter, Nové Město, blev grundlagt syd og øst for Staré Město. Efter Karls død øgedes de religiøse og sociale spændinger i Prag. Den tjekkiske præst Jan Hus prædikede mod kirkens forfald, og da hans tilhængere fik kongens støtte på universitetet, udvandrede bayrerne, sakserne og polakkerne derfra i 1409. I 1419 stormede en gruppe radikale husitter Nové Městos rådhus og smed en række rådmænd ud af et tårnvindue, den første defenestration. Det udløste husitterrevolutionen, hvor Prag blev hovedsæde for bevægelsens moderate fraktion. Krigene styrkede adelen og borgerne på kirkens bekostning og det tjekkiske befolkningselement over for de overvejende katolske tyskere.

Byen oplevede en ny blomstringstid sidst i 1500-tallet under Rudolf 2., som gjorde den til en magnet for kunstnere og videnskabsmænd, bl.a. Tycho Brahe. Efter Rudolfs afsættelse som konge af Bøhmen i 1611 flyttedes hoffet dog atter til Wien.

Fra 1526, da de katolske habsburgere overtog den bøhmiske krone, øgedes presset mod de protestantiske bøhmiske stænder støt. Og da oprørske stænderrepræsentanter i 1618 smed to kejserlige embedsmænd ud af slottets vinduer, udløstes Trediveårskrigen. De bøhmiske stænders hær blev besejret i Slaget ved Det Hvide Bjerg 1620 lidt øst for Prag, og i juni 1621 blev 27 oprørere henrettet på Staré Městos rådhusplads. Dermed var den bøhmiske opstand knust. Prag blev også skueplads for krigshandlinger senere i krigen, bl.a. i 1648, da svenske tropper plyndrede dele af byen. Den katolske triumf markeredes i de følgende årtier med byggeriet af en række barokkirker og adelspalæer i Prag. Byen stagnerede dog længe som en provinsby i Habsburgerriget.

I 1800-tallet blev Prag det naturlige centrum for den tjekkiske nationalbevægelse, som mod århundredets slutning helt overtog kontrollen med byen, bl.a. som følge af en stor tjekkisk befolkningstilstrømning i takt med den øgede industrialisering. Prestigebyggerier fra denne tid, fx Nationalteatret og Obecní dům i jugendstil, markerede den nye tjekkiske selvbevidsthed; samtidig gennemførtes i jødekvarteret Josefov en gennemgribende sanering. I 1918 blev Prag den nye stat Tjekkoslovakiets hovedstad. Med inddragelsen af de omliggende forstæder skabtes 1922 et Storprag. Skønt byen var skueplads for voldsomme kampe under en opstand mod tyskerne i 2. Verdenskrigs sidste dage, slap den relativt nådigt gennem krigen.

Arkitektur og museer

I Prag finder man nogle af Europas bedst bevarede bygninger og byområder fra middelalderen og 1600-tallet. Læs om Prags arkitektur og museer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig