Nærum, bydel i Rudersdal Kommune nord for København; sognet har 5391 indb. (2013). Den gamle landsby præges nu af en stilmæssigt blandet bebyggelse med enkelte forretninger langs med hovedgaden; her ligger også det ca. 14.000 m2 store Nærum Gymnasium tegnet af arkitektfirmaet Dall & Lindhardtsen (2003).
Faktaboks
- Etymologi
- Nærum nævnes 1186 som Niartharum 'Njords hjem', efter guden Njord og -um.
Syd for landsbyen, nær motorvej og jernbanestation (Jægersborg-Nærum-banen), ligger bydelens nye centrum, Nærumvænge Torv, med butikker og serviceerhverv. Boligbebyggelsen Nærumvænge blev opført 1951-61 af Palle Suenson i gule sten med højrejste røde tegltage.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.